Har du nu valgt den rette fagforening?

Vi er næsten i en special situation os danskere, hvor arbejdsmarkedet får lov til at regulere sig selv, så regeringen ikke blander sig så meget i arbejdsforhold, løn med videre, selvom de bestemt da udstikker retninger for dette.

Men det betyder samtidig, at den her danske model på dette område – ej at forveksle med vores velfærdsmodel – skal revurderes og tilpasses, så vi ikke tager den for givet eller lader den sakke bagud.

Et eksempel på dette og en vigtig spiller på dette område er de mange fagforeninger, der især går ind og varetager specielle arbejdsområder i form af erhverv og samfundsgrupper.

Dette kan være fagforeninger for tømrer, murere med videre, der måske har en specielt fagforening til dette, som de fleste vælger at blive medlem af – men der findes også dem, der varetager mange forskellige fagområder.

Endvidere findes der den slags foreninger til folk, der har en special uddannelse, hvilket kan tælle fagforening akademiker.

Men hvor meget går folk så op i dette med fagforeninger?

I gamle dage var det noget virkelig specielt, der viste den sociale adspredelse i samfundet, hvor man stod sammen, man fandt sammen som venner og blev næsten kærester og ægtefolk denne vej.

Var man ikke medlem af en fagforening eller den, man blev indirekte forventet at melde sig ind i, så blev man ildeset, og nogle gange kunne det resultere i en lockout for den givne person.

Nu om dage er sociale skel ikke lige så markante, så man mødes på kryds og tværs, og man taler ikke lige så meget om fagforeninger, som man måske gjorde i gamle dage, og 01. maj er blevet en festdag for mange sociale lag.

Men derfor er det ikke ensbetydende med, at fagforeningernes arbejde ikke er vigtigt; det bør man stadig gå op i og engagere sig i, for selv et fravalg er jo også et valg.